BPA Ordning

Baggrund for opstart af A Priori

A Priori blev stiftet i 2021 som et søsterselskab til vikarbureauet MG-V ApS. Baggrunden for dette var ønsket om at styrke virksomhedens fokus på indsatser med borgere i eget hjem, herunder ønsket om at udvide vores palette af tilbud til at omfatte borgere med en bevilget BPA ordning.

De interne medarbejdere i A Priori har en særdeles stærk profil i forhold til området med hjælp til borgere i eget hjem både hvad angår tidligere erfaring fra respirationscenter samt arbejdet med målgruppen af børn og voksne i eget hjem med behov for specialiserede indsatser.

Med andre ord er vi et særdeles erfarent team af fagpersoner med forskellige sundhedsfaglige og socialfaglige uddannelser, som brænder for at gøre en forskel i borgernes hverdagsliv. Vi er et landsdækkende foretagende, og vi har solide referencer fra tidligere og nuværende samarbejder/opgaver, hvor vi er blevet betroet med et ansvar.

Som godkendt BPA leverandør af Socialtilsynet er vi eksperter i at understøtte dig i rollen som daglig arbejdsleder for dine hjælpere! Vi tager over på de administrative opgaver i et tæt samarbejde med dig, så du bevarer din selvstændighed og selvbestemmelse. Vi sætter dig i centrum og udgør et trygt sikkerhedsnet under dig og din hjælperordning.

Du skal vide, at vi med vores stærke faglighed og engagement indgår i et tæt samspil med dig i netop det omfang, som du har behov for og ønske om. Og har du behov for råd- og vejledning, herunder juridisk bistand, så er vores BPA rådgiver din tætte samarbejdspartner.

Hvorfor netop vælge A priori ?

  • Vi brænder for at gøre en forskel
  • Vi har tilsammen mange års erfaring med hjælperordninger og specialiserede indsatser til borgere i eget hjem
  • Vi sætter en ære i at få selv de mest komplekse opgaver i god gænge
  • Vi er opmærksomme på, at alle borgere er unikke individer med individuelle ønsker og behov
  • Vi har et stort kendskab til landets kommuner og kan sikre et smidigt samarbejde
  • Vi har stort fokus på din selvbestemmelsesret
  • Vi skaber tryghed ved bl.a. at kunne hjælpe med akut vikardækning
  • Vi yder dig råd- og vejledning om BPA og social lovgivning

Hvad får du konkret med valget af A priori ?

  • En loyal samarbejdspartner
  • Tilknytning til en fast konsulent
  • Hjemmebesøg/fysisk møde forud for opstart
  • Afholdelse af løbende arrangementer for dig og dine hjælpere
  • Kompetenceudvikling til dine hjælpere, herunder fokus på brug af hjælpemidler til forflytning og kommunikation
  • Støtte ved personalemøder og evt. konfliktløsning
  • Adgang til vores vikarkorps, som kan træde til og hjælpe i en snæver vending
  • Opstart af alle nye opgaver med vores faglige teamschef

Når du har fået bevilget en BPA ordning i henhold til Servicelovens §96, så kan du vælge at udpege os til at varetage de administrative opgaver, som relaterer sig til rollen som arbejdsgiver, mens du selv bibeholder den daglige rolle som arbejdsleder for dine hjælpere.

Opgaver som A priori i udgangspunktet løser:

  • Formel ansættelse og afskedigelse
  • Udstedelse af ansættelsesbeviser
  • Lønudbetaling
  • Indberetning til SKAT
  • Indbetaling til ferie- og barselsudligningsordning og ATP
  • Sygdom og barsel
  • Tegning af lovpligtige forsikringer
  • Gennemførsel af nødvendige arbejdsmiljøforanstaltninger (APV)
  • Afrapportering til kommunen og Socialtilsynet (budget og regnskab for BPA ordningen)

I A Priori har vi også de administrative opgaver også betegnet som helhedsløsningen, hvor vi tilrettelægger og yder hjælp til en del borgere med hjemmerespirator samt børn og voksne med behov for forskellige specialiserede indsatser, og dette udgør et vigtigt erfaringsgrundlag for os!

Vores kerneværdier i A Priori kan beskrives med 3 ord: Støtte, Tryghed og Fokus:

Støtte

I A Priori kan du forvente, at der er en ordentlighed og gennemsigtighed med det arbejdsgiveransvar, som du betror os.  Du bliver mødt af BPA rådgivere med høj faglighed, som kan hjælpe dig med en god struktur i hverdagen, dette f.eks. i form af IT-løsninger til håndtering af vagtplanlægning og syge-/raskmelding.

Vi tilpasser løsninger til din BPA ordning i samarbejde med dig, så du får de rette hjælpere i dit team og en vikardækning ved akut behov. Derudover støtter vi op om, at arbejdsmiljøet hos dig er i top. På den måde støtter vi op om, at dine hjælpere er glade for at arbejde netop for dig. Vi gør dette ved deltagelse på personalemøder eller til de svære samtaler, herunder konfliktløsning. Når du vælger os som BPA arbejdsgiver, støtter vi dig i arbejdslederrollen, med en god oplæring, løbende dialog og en håndbog til både dig og dine hjælpere.

Tryghed

I A Priori kan du trygt overlade din BPA arbejdsgiverdel til en af vores dygtige BPA rådgivere. Vi står altid klar med kompetent råd og vejledning med afsæt i et fagligt og praksisnært perspektiv.

Vi er, hvor du er! Vi ønsker at bidrage til, at du opnår den bedst mulige livskvalitet ved trygt at overdrage arbejdsgiveransvaret til os.

Vi påtager os ansvaret ved ansættelse, ændringer eller ophør af hjælpere i dit team. Vi sikrer, at dine hjælpere får deres løn. I A Priori har vi en vagttelefon, hvor du kan træffe os, også uden for almindelig arbejdstid. Det betyder, at når udfordringerne opstår, vil du trygt kunne få en relevant sparring med en af vores BPA rådgivere. Vi bestræber os på at løse udfordringerne, når de opstår eller med aftale om forventet løsningsperspektiv.

Fokus

I A priori behandler vi alle borgere og hjælpere lige, med et særligt fokus på de forskellige forudsætninger, den enkelte bringer med. Vores fokus er, at du som borger oplever en ens tilgang og struktur både ved opstart, men også løbende i dit samarbejde med os.

Vi har fokus på at afstemme forventninger med dig løbende, så vi hjælper dig bedst muligt. Dette gør vi bl.a. ved at lytte til dine behov og samtidig få afstemt, hvad der er dit og vores ansvar i dette samarbejde. Vi har forsikringer til dine hjælpere, så de er sikret, når uheldet er ude. Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø, herunder at du til enhver tid har det bedste samarbejde med dine hjælpere. Dit støttebehov kan ændres over tid.