Handicaphjælper søges i 2605 Brøndby
LIDT OM MIG:
Jeg er en humørfyldt ”ung” mand med cp, som sidder i kørestol som hverken kan gå eller forflytte mig selv. Jeg værdsætter både humor og godt humør, både hos mig selv og hos mine hjælperer. Jeg sætter også pris på åben og direkte kommunikation 🙂
Jeg har mange alsidige interesser såsom gamle danske film og hunde og psykologi. I min fritid skriver jeg digte og laver musik, læser bøger og en masse andet. Jeg er oprindelig uddannet kontorassistent og kan tale med om næsten alt. Til slut skal nævnes at jeg har mange års erfaring som leder i eget liv og har et rigtig godt team.
JOBBESKRIVELSE:
Du er mine arme og ben i enhver henseende og jeg har brug for hjælp i samtlige dagligdags situationer lige fra toiletbesøg, bad, madlavning og rengøring til skiftning af pære og diverse ad hoc opgaver såsom at tage notat osv. Det forventes ikke at du har været hjælper før, da oplæring vil finde sted. Men det forventes at du kan træde til med kort varsel ved ferie og sygdom også på hverdage. Jeg ser frem til at høre fra dig med håbet om at kunne byde dig velkommen i et team bygget på empati, kærlighed, omsorg og ikke mindst gensidig respekt og hvor rygning udenfor er tilladt. Vi kører med 4-ugers rulleplan
Du vil blive en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af hjælpere. hvor I fælles dækker alle vagter året rundt, det er derfor vigtigt med fleksibilitet i teamet. Jeg har egen bil som du skal køre for mig, et slidt B-kørekort er derfor at foretrække.
PRAKTISKE INFORMATIONER:
- Startdato: Hurtigst muligt
- Fuldtid/Deltid: Fast timetal aftales
- Sidste frist for ansøgning: 01.12.2024
- Afholdelse af samtaler: Løbende
Hvis du ikke har hørt fra mig inden D. 15/1-2025 er stillingen blevet besat til anden side.
LØN- og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat af A Priori, som indhenter børne- og straffeattest ved ansættelse
Lønnen følger det gældende takstblad for handicaphjælpere som pr. 1/10-2024 beløber sig af 153,02 kr. pr. time hertil erfarings- og tidstillæg, spørgsmål om dette kan rettes til konsulenterne Bo Andersen eller Gitte Jensen på tlf: 25941212 / 25940202 eller e-mail: bo@a-priori.dk / gittej@a-priori.dk
Ansøgningen skal sendes til: d.lund.hansen@gmail.com
Jeg glæder mig til at høre fra dig J